Lars Espersen

Lars Espersen

Jeg er juridisk kandidat fra Københavns Universitet fra 1976, og samme år tog jeg specialfagseksamen i sø- og transportret fra Oslo Universitet.

Efter 3 år som fuldmægtig på et større advokatkontor i København modtog jeg bestalling som advokat i 1979, med møderet for Landsret. Jeg fik møderet for Højesteret i 1985 og startede egen virksomhed i Frederikshavn i 1986.

Jeg er født og opvokset i Hirtshals og har gennem de familiemæssige relationer altid haft tæt tilknytning til dansk fiskeri.

Jeg beskæftiger mig i stor udstrækning med erhvervsretlige emner, og ofte med relation til fiskeribranchen.

Desuden sidder jeg i bestyrelsen for en række danske erhvervsvirksomheder og i ’World Link for Law’.

Med baggrund i mit speciale bidrog jeg til Festskrift i anledning af Den danske Søretsforenings 100 års jubilæum med en artikel om ’Rederansvaret i relation til arbejdsskader til søs’.

I min rådgivning lægger jeg stor vægt på effektiv og hurtig sagsbehandling, og jeg prioriterer den personlige kontakt med klienterne meget højt.

E-mail: le@esp-law.dk


Advokatfirmaet Espersen ApS | Tordenskjoldsgade 6 | DK-9900 Frederikshavn
esp-law@esp-law.dk | Telefon: 98 43 34 11 | CVR.: 15 55 42 82
Worldlink

Programmeret og hosted af nordicweb